Manchester United sagde i går farvel til Ruben Amorim som cheftræner efter 14 måneder i spidsen. Spændingerne mellem ham og klubbens ledelse er steget de seneste uger, og til sidst slap tålmodigheden op.

Ruben Amorims stædighed og modstand mod forandring var tilsyneladende for meget for INEOS og resten af Manchester Uniteds ledelse. Ifølge SkySports havde Amorim et møde med klubbens fodbolddirektør, Jason Wilcox, om cheftrænerens taktikker. Wilcox var utilfreds med både taktikkerne og Amorims modvilje mod at ændre noget.

Darren Fletcher har midlertidigt overtaget som cheftræner frem mod Uniteds opgør mod Burnley i morgen.

På seks år har Manchester United haft seks forskellige cheftrænere, og med endnu en fyring under INEOS tyder meget på, at kaoset vokser hos den engelske storklub.


Luthfi Syahwal / Shutterstock.com

Ruben Amorim føler sig svigtet

I kølvandet på fyringen af den portugisiske cheftræner virker Ruben Amorim skuffet og føler sig svigtet af ledelsen. Ifølge SkySports har han givet udtryk for, at han langt fra var færdig med sit projekt som cheftræner i Manchester United. Senest udtalte Amorim på en pressekonference, at han først så sin tid i klubben slutte, når hans kontrakt udløber – en aftale han understreger, at ledelsen også var klar over.

Flere gange i de seneste uger har Amorim slået fast, at han er “manager” for klubben, og at dette skal respekteres.

Under Amorims ledelse befinder Manchester United sig på en sjetteplads i Premier League og har vist forbedret kampform denne sæson. Træneren har også understreget over for ledelsen, at han forventer, at de udfører deres arbejde lige så målrettet, som han gør sit. Han har desuden udtrykt ønske om at hente flere nøglespillere til sit projekt i vinterens transfervindue.

Amorim fik kun cirka 14 måneder som cheftræner i Manchester United, inden han blev fyret i går formiddags. I løbet af de seneste seks år har klubben haft tre permanente trænere – Ole Gunnar Solskjær, Erik ten Hag og Amorim. Sammenlignet med de to tidligere trænere fik Amorim kun halvt så lang tid til at føre sit projekt ud i livet.


bodrumsurf / Shutterstock.com

Fremtiden for Manchester United

Ifølge Fabrizio Romano har Manchester United og INEOS igangsat en intern proces med det formål at finde klubbens nye permanente cheftræner. Planen er, at den nye træner tiltræder sin stilling i juni. Indtil da vil en midlertidig træner stå i spidsen for holdet og sikre, at sæsonen afsluttes på bedst mulig vis.

En af de store kandidater til det midlertidige job, er tidligere United-træner Ole Gunnar Solskjær, som allerede har tilbudt sine tjenester til klubben.

Det primære fokus ligger dog stadig på at finde en permanent cheftræner, der kan overtage på længere sigt.

Vitalii Vitleo / Shutterstock.com
Oliver Glasner, 51

En af de mest omtalte kandidater til at blive Manchester Uniteds nye cheftræner fra juni er Crystal Palace-træneren Oliver Glasner. Ifølge Fabrizio Romano blev det for nylig offentliggjort, at Glasner ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med Crystal Palace til sommer. Den østrigske træner er en veletableret Premier League-manager og favorit blandt bookmakerne.

katatonia82 / Shutterstock.com
Gareth Southgate, 55

En anden mulig kandidat til at erstatte Ruben Amorim i Manchester United er den tidligere engelske landstræner Gareth Southgate. Southgate har stor erfaring inden for engelsk fodbold og førte Englands landshold til to EM-finaler i træk. Den engelske træner har været uden klubjob siden han forlod landstrænerposten i juli 2024.


Christian Bertrand / Shutterstock.com
Xavi hernandez, 45

En tredje mulig kandidat til posten som cheftræner i Manchester United er den tidligere FC Barcelona-træner Xavi Hernández. Den spanske træner blev fyret af Barcelona i 2024 efter omkring to og et halvt års ophold i klubben.

Selvom denne mulighed vurderes som mindre sandsynlig på grund af Xavis engelskkundskaber, er han en træner, der har bevist, at han kan transformere en klub i krise.

Da Xavi tiltrådte som cheftræner i Barcelona, var klubben præget af mangel på talenter og savnede en klar identitet. Han gav chancen til store talenter som Fermin Lopez, Pau Cubarsi og Lamine Yamal, og førte samtidig klubben til en La Liga-titel samt et Supercopa-trofæ.