Efter Liverpool-stjernen Mohamed Salah for tredje gang i streg måtte se sig selv på bænken, raser han ud i et interview efter endnu et skuffende resultat for Liverpool. Spørgsmålet er, om Liverpool-stjernen er på vej væk.

Det var hårde ord for Liverpool-tilhængere at høre i går fra deres verdensstjerne Mohamed Salah efter 3-3-kampen mod Leeds United. Egypteren virker ikke tilfreds med sin manglende spilletid under Liverpool-træner Arne Slot, som i forvejen er under massivt pres. Med kun 45 minutters spilletid i klubbens seneste tre kampe, rettede Salah skarp kritik i medierne:
“It’s 𝐧𝐨𝐭 𝐚𝐜𝐜𝐞𝐩𝐭𝐚𝐛𝐥𝐞 for me to be benched again…”, udtalte han til Viaplay Norge. Intet tyder på, at Salahs manglende spilletid skyldes hverken skader eller fysisk form.

Udtalelsen sendte et klart signal om spillerens ønske om mere ansvar på banen. Med kun én sejr i de seneste seks kampe står Liverpool i en alvorlig krise, trods titlen som regerende mestre i England. Arne Slot er under hård kritik, og meget tyder på, at forholdet mellem ham og Salah er kraftigt forværret:
“I had a good relationship with the manager… and then all of a sudden, 𝐰𝐞 𝐝𝐨 𝐍𝐎𝐓 𝐡𝐚𝐯𝐞 𝐚𝐧𝐲 𝐫𝐞𝐥𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐬𝐡𝐢𝐩.”, udtalte Salah til Viaplay Norge.

Foto: BBC

Salahs udtalelser afspejler tydeligt Liverpools kaotiske og svage sæson. Klubben har leveret historisk dårligt som forsvarende mestre – kun Chelsea, Leicester og Blackburn Rovers har startet værre efter 12 kampe. Flere eksperter har kritiseret holdets form. Liverpool-legenden Jamie Carragher udtalte til Sky Sports efter 1-1-kampen mod Sunderland i sidste spillerunde: “The performance was really, really worrying. It feels like a step back.”. Allerede i sidste sæson var der tvivl om Mohamed Salahs fremtid i klubben. Efter forhandlinger – og et løfte om en stor rolle – forlængede Liverpool hans kontrakt med to år frem til juni 2027. Men nu opstår tvivlen igen: Forbliver han i klubben?

I december skal Salah til Africa Cup of Nations og repræsentere Egypten, hvilket potentielt kan give ham tid til at overveje sine muligheder på klubplan. Salahs sidste kamp inden turneringen spilles på Anfield mod Brighton, hvor han muligvis tager afsked med fansene. Selv siger han:
“I will be at Anfield to say goodbye to the fans and go to Africa Cup. I don’t know what is going to happen when I am there.”, udtalte han til Viaplay Norge.